Henriette Elmøe :
Egen genvej
56 sider
Udgivet i samarbejde med forlaget Armé 2009
www.arme.dk
ISBN 978-87-991532-3-7
149,- kroner
Henriette Elmøes bog, Egen genvej, består af 56 prosastykker. Jeg læste den på en tur til Rom, hvilket viste sig at være den helt rigtige nøgle til den rigdom af tanker, historier, beskrivelser, overvejelser, fantasier og erindringer der udgør indholdet. Ved et stort kommunistrally på Piazza Navona, med tårer i øjnene over de røde faner, blev jeg den kloge mand der steg ned fra sin sky [ Fornuft og følelse ] mens ” … de unge voksede op og blev ældre , nye unge kom til, og nye efter dem. ” [Kampdag!] Den helt fine match var teksten om fløsen læst ved bordet i restauranten ved Campo de Fiore, hvor værten iklædt læderjakke og charme kastede sig over enhver kvinde med kindkys og knus, overbevidst om at han var en gave specielt til dem. [Fløsen] I de smalle nattegader med de gule lamper kom jeg på sporet af nye begyndelser ved hjælp af teksten Forfra: ”Nu ved du hvor du er. Tilbage hvor alt begynder forfra. Du skal opdage alting forfra igen. ” Helt uimodståeligt blev muligheden for en ny begyndelse til sandhed i ordene ” Men træder man over brudte fliser af en tid, lyser månen stadig gavmildt, det er naturligvis blot en antagelse, for hvor skulle jeg vide det fra?” [Snus] Og regnregressionen fandt sted da det styrtede ned mellem Borgheseparkens høje træer. [Regnregression] Egen genvej er ikke kun forfatterens, men i høj grad også læserens genvej.
En genvej er en mere direkte vej end den sædvanlige.
Bogen er fyldt med genveje fra dagligdagen. En kvinde ser sig i spejlet og glæden vender tilbage. [Le mirage]. Forfatteren finder sin barndoms vanter og forstår at hun er blevet voksen. [Isslag]. Giles spiller for eleverne mere end nødvendigt og hans plektre findes i kvinders dagbøger. [Egen genvej] På cafeen bliver man afkodet og afklædt når man sænker den beskyttende avis. [Sommersituation]
Bogen er fyldt med genveje i tankens og fantasiens verden. Et almindeligt menneske styrer en oceandamper gennem en orkan og ender med at skyde genvej hjem gennem Henriks have. [Løgnefanten] Man krøller sine mareridt sammen og sender dem på Vestforbrændingen[Ketchup]. Man krænger huden af som en våddragt og spoler tiden tilbage. [Kampdag] Der er en herligt fabulerende tone over Henriette Elmøes genveje. En digter bytter sjæl med et træ i skoven. En pige bliver gennemsigtig af at spise porcelænsstøv. Hvaler skylles ud gennem bruseren. Rumfartøjer lander på Svendsens tud.
Egen genvej er en bog fyldt med transformationer, metamorfoser, stemningsskift, sceneskift, rejser i tid og rum. En fin påmindelse om at forandring ligger og venter bag alle livets positioner. Den er fyldt med beskrivelser af både upåagtede og spektakulære genveje. Den er fuld af håb og skuffelser.
For ordet genvej skal nok ikke forstås som den ofte udlægges, som en måde at komme let til tingene på. Som en metode til hjørneafskæring. Det er klart at det forunderlige spejl gir ungdommen tilbage, at fliserne fører hen til måneskinnet. Men lige så tydeligt, at spejlet kan forsvinde og at man ikke altid kan være sikker på måneskin. En kvinde ser sig selv som barn, men da hun prøver at bryde gennem is for at nå tilbage, forsvinder barnet for kun at efterlade sig sine vanter. [ Isslag ] Det er ikke genvejen til kærlighed at stjæle den i butikken[Prisen] og for Henrik i teksten Hovedbanen eksisterer ingen genveje i det autistiske mareridtsunivers. Præcist udtrykt i følgende passage i teksten Gid jeg var en troldkvinde: ” Ja, ned på papiret med alle kvalerne, det vil sikkert gøre forfærdeligt ondt at skrive det hele ned, men jeg kan bære det, smerter er forunderlige, de går væk med et Zap, når man kender formularen. Åh, gid det var så vel!”
Henriette Elmøe har skrevet en frodig og tankevækkende bog. Hun kommer rundt i mange af universets og dagligdagens kroge. Mange af teksterne er meget virkningsfulde. Jeg kan ikke nævne alle, men teksterne Kontaktannonce, Slangetæmmeren og Klima får et ord med på vejen. Kontaktannonce er en tour de force over alle de afskyeligheder hos mænd som kan afholde en kvinde fra at besvare deres kontaktannoncer. Den er besk, barsk og hylesjov. Slangetæmmeren er en smuk fabel om manden, kvinden og barnet. Med enkel symbolik og smukke billeder får vi en ny version af urhistorien om forholdet mellem manden, kvinden og det nysgerrige barn. Klima må læseren selv tjekke ud. Jeg lover han bliver overrasket. Den er i den grad u-lomborgsk.
Sproget er klart og præcist. Denne læser lægger mærke til passager som ”Hun blev så bleg, at man som forbipasserende måtte hæfte sig derved. Man undrede sig og lod man blikket dvæle ved ansigtets gennemsigtighed, så mødte man de store blå øjne og tænkte: ”Det er en porcelænspige!” [H.C . Andersen, eventyrets sprog, ståen inde for]. Lige inden står der ”… og pigen elskede sovs. Hun havde spist cirka så meget af den støvede sovs, at der var nok til et muntert køkken. ” Et af mange eksempler på de overraskelser der er lagt ud i teksterne i form af stilskifte og humor der veksler med alvor.
Og så sidder man i flyveren hjem og læser teksten Hånd . At vi kan holde hinanden i hånden jorden rundt . At hånden kommer ned fra oven og holder så fast så fast. I selskab med en forfatter der ved noget om livet og forstår at give det videre som tankevækkende læsestykker så man totalt glemmer at der ikke er faldskærme om bord.
Tak for en god læseoplevelse.
Poul Høllund Jensen
29.april 2009